Meta & Fysikken: Afsnit 15: InSight, Grønlandsk meteorkrater, Radioaktiv varme under Antarktis mv
I dette afsnit taler vi om InSight - fartøjet der netop er landet på Mars og skal til at bore efter spor af liv i undergrunden. Så har man opdaget et stort meteorkrater i det nordlige Grønland og endelig taler vi om varmeudledning UNDER isen i Antarktis. Plus det løse, naturligvis! Lyt med!
Karina’s noter:
InSight
InSight står for ‘Interior Exploration using Seismic Investigations, Geodesy and Heat Transport’ der tilsammen beskriver de tre hovedopgaver InSight vil finde tykkelsen, strukturen og kompositionen af skorpe, kappe og kerne, den termiske tilstand og måle den indre seismiske aktivitet samt meteoritnedslag,
I løbet af de næste to år skal det ubemandede fartøj InSight, som dens navn antyder, undersøge Mars’ indre. På det punkt adskiller rum-robottens arbejde sig fra tidligere Mars-missioner, der kun har undersøgt planetens yderside.
Først skal der udvælges steder på marsoverfladen, hvor måleinstrumenterne skal stå. Dernæst skal instrumenterne flyttes ned på overfladen og gøres klar til brug. Dette arbejde kommer til at tage flere måneder, så de primære målinger af Mars’ opbygning må vi vente på, fortæller han.
1) Mulvarpen: Ombord har robotten en såkaldt mekanisk muldvarp - også kaldet HP3. Den skal bore sig fem meter ned under Mars’ overflade, hvor den skal måle varmen fra Mars’ kerne.
»Den er udstyret med en slags automatisk trykluftsbor, der banker sig gennem Marsjorden.
InSight skal bore et fem meter dybt hul, og det skal ske ved hjælp af et instrument kaldet en muldvarp. Muldvarpen har en hammer af metallet Wolfram, og den skal med mellem 5.000 og 20.000 hammerslag bore hullet i løbet af en måned.
Fem meter er det længste, vi nogensinde har boret os ned i en anden planet. På vejen kan den måle, hvordan varmen stiger, jo længere den kommer ned,« siger Christina Toldbo.
Muldvarpen HP3, der ved hjælp af et højteknologisk termometer kan måle varmen fra Mars’ indre. Det kan godt tænkes. Hvis man med HP3 finder ud af, at der er varmt nok, altså, mellem 0-100 grader, kunne man godt forestille sig, at der kunne være hulrum med vand i. Det er også en af de ting, man leder efter.
2) SEIS, der er et seismometer, som kan måle meget svage jordskælv - eller Marsskælv, om man vil. Marsskælv kan også afsløre detaljer om, hvor fast kernen er på Mars. Og selvom der ikke ligesom på Jorden er tektoniske plader, der støder sammen og skaber jordskælv på Mars, så forekommer der alligevel små skælv.
Det kan skyldes meteoritnedslag eller tiltrækningen fra de to måner, Phobos og Deimos, der kredser om Mars. De hiver nemlig i overfladen, og den slags vil SEIS kunne mærke.
3) RISE: To antenner, som fortæller, hvor meget Mars’ akse gynger frem og tilbage under rejsen rundt om Solen. Ligesom Jorden er Mars ikke fuldstændig rund. Det betyder, at Mars' akse præcesserer, dvs. gynger, lidt frem og tilbage, mens den bevæger sig rundt i sin bane om Solen, og her kan RISE hjælpe med at vise, hvor meget nord- og sydpol bevæger sig.
Rejsen derhen:
For InSight får to ledsagere, kaldet MarsCO. Det står for Mars Cube One, og det er satellitter, der er baseret på den meget populære Cubesat-teknik, der også udnyttes af Danmark, når vi opsender små satellitter.
Det store håb er, at når InSight begynder sin meget farefulde færd ned gennem Marsatmosfæren, så vil mindst en af de to små satellitter være så tæt på, at de kan videresende data fra InSight til Jorden.
De to små satellitter skal ikke i bane om Mars. De flyver bare forbi planeten og ender så i en bane om Solen, men det er en teknik, man forventer vil blive brugt ved senere rumsonder for bedre at kunne følge deres flyvning.
Landingen er kun 6 min. lang
Fejlslagne mars missioner:
Ud af det amerikanske rumagentur NASA’s i alt 17 missioner til Mars er det her den 8. vellykkede af slagsen. »Der er altid tvivl, for det er meget, meget svært at lande på Mars. Der har været en del fejlslagne missioner til Mars gennem tiden. Så sent som i 2016 med ESA's Schiaparelli EDM lander,«
Mars Climate Orbiter -destruction 1999 (imperical vs. metric error)
2003 Beagle 2 Lander. Never heard from it. in 2016 found the crash site. No crash, but too few solar panels folded out. No signal back to earth.
2016 ESA: Trace gas orbiter. Slammed into the planet with 340 mpg. It thought it was underground.
1999 Mars Polar Lander. False signals telling the lander it was on ground, which lead the stopped the braking rockets.
Insight is the first to land on mars since 2012 (curiosity), opportunity is 2004 (jan).
Om radioaktivitet under Antarktis:
https://www.sciencealert.com/a-mysterious-geothermal-heat-source-is-melting-antarctica-from-below