Meta & Fysikken: Afsnit 100: Evige batterier, antistoffer og multiverser
Vi runder en skarp milepæl med vores afsnit nummer 100! Men vi var ikke helt klar til et jubilæumsafsnit, så vi tager en normal runde med det nyeste og mest interessante indenfor videnskab og forskning.
Her er Karina’s noter til dagens afsnit!
——
1.Ny Teknologi: Diamant Batteri med levetid på 5000 år
https://www.gov.uk/government/news/diamonds-are-forever-world-first-carbon-14-diamond-battery-made
British scientists have developed a groundbreaking diamond battery that could last for thousands of years, offering new solutions for powering medical devices, space missions, and more. This innovative technology comes from experts at the UK Atomic Energy Authority (UKAEA) and the University of Bristol.
C-14 er radioaktivt og henfalder med ß-stråling (det er en elektron).
Man har forseglet C-14 i en diamant som beskytter os for strålingen og samtidig opfanger ß-strålingen og omsætter den til strøm. Diamant er halv-leder materiale.
Batteriet er 1cm x 0.5cm.
Udsigterne er at de kan bruges til pacemakers (Medicin) og Rumforskning. Sonder der aldrig* løber tør for strøm. Halveringstiden for C-14 er 5,730 years
C-14 --- (ß-henfald) ---> N-14 + e^- + antineutrino
The new technology also offers a way to manage nuclear waste. The carbon-14 used in the battery is extracted from old graphite blocks, a waste product from nuclear power stations. By removing carbon-14, the radioactivity of the remaining waste decreases, making it safer and cheaper to store.
Next: opskalering og optiomering af power
2: Anti-univers der udvikler sig bagud i tid fra Big Bang
By applying CPT symmetry, Turok and Boyle propose that the Universe, along with an anti-universe, forms a symmetric pair. In this model, the anti-universe stretches backward in time from the Big Bang, mirroring the properties of our Universe with reversed spatial configurations and dominated by antimatter.
https://futurism.com/anti-universe-time-backwards
3: Hvad er Antistof?:
https://videnskab.dk/naturvidenskab/hvad-er-antistof/
Alle de partikler, som vi kender fra naturen – alt, hvad der får vores verden til at hænge sammen – findes i versioner med den modsatte ladning. Det er antistof,« siger Nikolaj Zinner.
»Antistof ser ud på nøjagtig samme måde og har samme masse, men præcis den modsatte ladning af almindeligt stof. For eksempel hører der positivt ladede positroner til de negativt ladede elektroner. Positroner er elektronernes antipartikler.«
Vi ser ikke antistof til hverdag, men det opstår i mange situationer, for eksempel ved radioaktivt henfald, i den kosmiske stråling og i acceleratorer. Det forsvinder bare igen lynhurtigt. Når en positron møder en elektron, bliver resultatet ren energi i form af to lyspartikler.«
I øvrigt udsætter vi os selv for ekstra antistof, når vi spiser bananer. De indeholder nemlig kalium, hvoraf en smule er radioaktivt og udsender en positron ved henfaldet. Cirka hvert 75. minutudsender en banan en positron, der hurtigt rammer en elektron og bliver til to gamma-fotoner.
Det er absolut ikke noget, der er farligt. Der Man skal spise nogle hundrede bananer, før man får en strålingsdosis, der svarer til at få taget et røntgenbillede.
----
»Hvis vi spoler universets udvikling tilbage, bliver energi højere og højere. Tætheden bliver større, temperaturen stiger. Til sidst bliver alting til ren energi – kraftbærende partikler som fotoner. Sådan startede universet ifølge vores bedste kosmologiske teorier.«
»Og når vi er startet fra det udgangspunkt, så må energien være begyndt at blive til stof på et tidspunkt. Man kan godt skabe stof fra ren energi, men så skaber du lige så meget stof som antistof. Det er problemet – man ville forvente lige meget af hvert.«
»Der må være en egenskab ved naturlovene der gør, at der er mere stof end antistof tilbage i dag. Og der skal ikke så meget til – bare en lillebitte ubalance. Så kan asymmetrien forklares.
4: Eksperimenter på CERN:
En professor fra Aarhus Universitet i spidsen for CERN-eksperiment har brugt mere end 25 år på at vise, at atomer og antiatomer vekselvirker med lys på nøjagtig samme måde.
Antistof mærker tyngdekraft ligesom normalt stof:
5: Multivers/ Parallelle Universer:
Forholdene i universet kan beskrives gennem de ‘fundamentale naturkonstanter‘ – faste værdier for nogle fysiske egenskaber eller sammenhænge fundet i naturen – som eksempelvis gravitationskonstanten (kaldet G) eller lysets hastighed (kaldet C).Der er omkring 30 af disse konstanter, der repræsenterer størrelsen og styrken af parametre, såsom partikelmasser, kræfter eller universets udvidelse.
Men vores teorier forklarer ikke, hvilke værdier disse konstanter skal have. I stedet skal vi måle dem og sætte deres værdier ind i vores ligninger for præcist at beskrive naturen.
Konstanternes værdier befinder i det område, der tillader udviklingen af komplekse systemer som stjerner, planeter, kulstof og i sidste ende mennesker.
Fysikere har opdaget, at hvis vi justerede nogle af disse parametre med blot et par procent, ville vores univers være livløst.
At liv overhovedet eksisterer kræver derfor en forklaring. Det hævdes, at det blot er et heldigt tilfælde.
En alternativ forklaring er imidlertid, at vi lever i et multivers, der – udover vores eget – består af mange parallelle universer, som kan have forskellige fysiske love og fundamentale konstanter med forskellige talværdier.
De fleste er måske fuldstændig uegnede for liv, men nogle få bør statistisk set være egnede for liv.
6: Multivers / Kvantefortolkningen
https://videnskab.dk/naturvidenskab/lever-vi-i-et-multivers/
Kan vi ikke vide, for vi kan ikke observere det.
Multivers med kvante-blik: Alle partikler beskrives med en sandsynlighedsfordeling. Det giver anledning til forgreninger af universet, hvor en partikel samlet set over all universerne opnår at være i alle mulige positioner.
Hvis det er tilfældet er der mere end uendeligt mange universer.
7:Lever vi i en simulation?
-Hvorfor det her irriterer mig: Det antyder at vores virkelighed ikke er virkelig og at det dermed er betydningsløst.
Men lad os dykke ned i det -Trotzdem!
https://en.wikipedia.org/wiki/Simulation_hypothesis?wprov=sfti1
https://videnskab.dk/naturvidenskab/saadan-finder-vi-ud-af-om-vi-lever-i-en-computer-simulation/